Velkommen til Sjørring Rideklub
Sjørring Rideklub er en helt særlig klub, som har det gode fællesskab i højsædet.
Rideklubben fokuserer på rideterapi og voltigering (gymnastik på hesteryg), men der er mange
måder at dyrke den skønne sport på, og derfor vægter vi en klub, hvor der er plads til alle
- både stævnerytteren, hobby-rytteren, voltigøren og den, der bare gerne vil være omkring heste.
Det vigtigste for os er, at alle er glade for at komme i klubben.
Vi hjælpes alle ad med at gøre klubben til et dejligt sted at være for både heste og ryttere.
Hestevelfærd og det gode hesteliv er vigtigt for os, og derfor tænker vi meget over,
hvordan vi bruger vores heste. Hestene er vores bedste venner, og vi passer og plejer dem efter bedste evne.
Klubbens heste står opstaldet i den private stald, som har direkte forbindelse til ridehallen.
Stalden drives ikke af klubben - men du kan læse mere om mulighed for opstaldning HER.
Vi har stor udendørs ridebane(20x60), sansesti, ridehal (med 20x40 bane) og Næstrup skov
lige i nærheden til glæde for skovtursglade heste og ryttere.